Korlederen

 

Jeg hedder Anne Louise Krogh.

 

Jeg er whisper and shouts korleder,- den strenge, den der inspirerer og ringer med klokken når snakken går for lystigt.

Jeg motiverer og sætter i gang, synger for, og er stemmedoktor.

 

Det er nemt med dette kor,- hvor alle er motiverede dygtige sangere/sangerinder.

 

Hver onsdag møder jeg de sejeste sangere og sangerinder, og nyder deres lyd, deres stemmer, og alt det skønne de deler med mig i musikken.

 

Selv har jeg altid været stemmenørd.

Jeg sang i 8 år i a capella gruppen GROUP 7 i Århus, og har med gruppen lavet 2 egne cd´er og deltaget i et hav af konkurrencer og koncerter, samt tourneret i ind- og udland. Her fik jeg prøvet stemmen af i alle dens afkroge, og hvilke muligheder der er med at være kor sammen - være fælles puls og toner, energi og klang. Og jeg elsker det.

 

Jeg er uddannet på Universitetet i Århus og har dernæst taget en 3 årig mesterlæreuddannelse hos Stemmeforsker og sangpædagog Cathrine Sadolin, arbejdet som sanglærer på Det Danske Musical akademi i 10 år, og som freelance stemmecoach diverse steder.

 

Kor er min passion, og hver onsdag elsker jeg at stå foran Whisper and Shout. Det er toppen af poppen i mit liv.

 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.